På denne side hjælper vi dig med at besvare nogle af de spørgsmål vi ofte bliver stillet i forbindelse med køb og installation af fyringsanlæg.
En kedel med underforbrænding er udformet med et brændselsmagasin, hvori brændslet hviler på en rist. Forbrændingsluften tilføres som primærluft under risten og som sekundærluft over risten på det sted, hvor de udviklede gasser forlader brændslet. Ved dette princip er det kun de nederste ca. 20 cm af brændselslaget højde, som er i brand, idet røgen og gasserne sammen med flammerne trækker ud under magasin væggenes nedre kanter (de såkaldte vandnæser) og ud i kedlens røgslag. På dette sted findes de højeste temperaturer, idet der både findes gløder og flammer, og det er på dette sted sekundærluften skal tilføres i rigelige mængder, således at gasserne blandes effektivt med luft og kan antændes og forbrændes fuldstændigt.
Herfra strømmer røgen ud i røgslagene og ud af kedlen til skorstenen.
Det er hermed muligt at opnå en ren forbrænding, når blot der fyldes frisk brændsel på, inden brændslet er sunket ned under vandnæserne. Hvis der først fyldes brændsel på efter at brændselslaget er nået ned under vandnæserne, vil det friske brændsel udvikle megen gas, som ikke vil kunne antændes, da temperaturen ikke er tilstrækkelig høj, hvorved forbrændingen bliver sodende og ufuldstændig, indtil brændslet er kommet i brand og antændelsestemperaturen er nået.
I en underforbrændingskedel kan der også forbrændes koks og cinders. I så fald lukkes der for sekundærtilførslen, da denne er unødvendig og kun medfører en forringelse af fyringsøkonomien.
Nedenstående tabel viser størrelser og vægt på halmballer. Vægten er kun gennemsnitlig, da det afhænger hvor hårdt halmballerne er pressede.
| Type | H x B x L (cm) | Vægt (kg) | Energiindhold (kWh) |
| Småballer | 36 x 48 x 90 | 12 | 49 |
| Rundballer | Ø110 x 120 | 95 | 391 |
| Rundballer | Ø140 x 120 | 150 | 618 |
| Rundballer | Ø180 x 120 | 250 | 1030 |
| Rundballer | Ø200 x 120 | 310 | 1277 |
| Minibigballer | 85 x 80 x 160 | 160 | 659 |
| Minibigballer | 85 x 80 x 180 | 180 | 742 |
| Minibigballer | 85 x 80 x 200 | 200 | 824 |
| Minibigballer | 85 x 80 x 240 | 240 | 989 |
| Bigballer (Heston) | 129 x 122 x 240 | 500 | 2060 |
| Type | H x B x L (cm) | Vægt (kg) | Energiindhold (kWh) |
| Småballer | 36 x 48 x 90 | 12 | 49 |
| Rundballer | Ø110 x 120 | 95 | 391 |
| Rundballer | Ø140 x 120 | 150 | 618 |
| Rundballer | Ø180 x 120 | 250 | 1030 |
| Rundballer | Ø200 x 120 | 310 | 1277 |
| Minibigballer | 85 x 80 x 160 | 160 | 659 |
| Minibigballer | 85 x 80 x 180 | 180 | 742 |
| Minibigballer | 85 x 80 x 200 | 200 | 824 |
| Minibigballer | 85 x 80 x 240 | 240 | 989 |
| Bigballer (Heston) | 129 x 122 x 240 | 500 | 2060 |
| Enhed | Omregnet | Benævnelse |
| 1 bar | 1.000 mBar | Fra bar til millibar |
| 1 bar | 100.000 Pa | Fra bar til pascal |
| 1 bar | 1.000 hPa | Fra bar til hectopascal |
| 1 bar | 10.200 mm H2O | Fra bar til millimeter vandsøjle |
| 1 bar | 10 mVs | Fra bar til meter vandsøjle |
| 1 bar | 14,504 PSI | Fra bar til pound pr. kvadrat inch |
| 1 Pa | 0,102 mm H2O | Fra pascal til millimeter vandsøjle |
| 1 mmH2O | 9,8 Pa | Fra millimeter vandsøjle til pascal |
| Enhed | Omregnet | Benævnelse |
| 1 kWh | 3,6 MJ | Fra kilowatttimer til megajoule |
| 1 kWh | 3600 kJ | Fra kilowatttimer til kilojoule |
| 1 kWh | 861 kcal | Fra kilowatttimer til kilocalorier |
| 1 kcal | 4,18 kJ | Fra kilocalorier til kilojoule |
Ud fra kendskab til husets årlige olieforbrug eller elforbrug i kWh til opvarmning, kan den nødvendige kedeleffekt på kedlen beregnes ud fra nedestående diagram. Effekt til varmt brugsvand og tab (2 kW) er indregnet.
Hvis boligen har været elopvarmet, svarer 1 kWh el til 0,13 liter olie.
Eksempel: Det årlige elforbrug til opvarmning udgør 30.000 kWh. Dette svarer til 4.000 liter fyringsolie. Hvis kedlen skal kunne opvarme boligen alene, skal kedlens ydelse være 16 kW.
Hvis et oliefyr indgår i installationen, kan dette anvendes som reserve-spidslast. I dette tilfælde er det ikek nødvendigt at dimensionere kedlen til husets dimensionerede varmetab. Der opnås en mere optilmal drift, hvis kedlen underdimensioneres til f.eks. 75% af det dimensionerede varmetab.
Ved valg af stokeranlæg bør man ligeledes dimensionere ud fra ca. 75% af husets dimensionerede varmetab. Dette bør gøres for at sikre at stokeranlægget pausefyrer mindst muligt.
En kedel for gennemforbrænding er udformet med et brændselsmagasin, hvori brændslet hviler på en rist. Forbrændingsluften tilføres under risten og strømmer op igennem brændslet. Forbrændingen vil derfor også, foregår op gennem brændslet, således at hele brændselslaget kommer i brand. Røgen strømmer ud fra brændslet foroven og ud af kedlen. Efterhånden som brændslet brænder væk, synker hele brændselslaget ned mod risten, hvor asken falder igennem risten og ned i askeskuffen.
Efter optænding eller påfyldning af frisk brændsel, vil der altid gå nogen tid før brændselslaget er blevet gennemglødet, og der vil derfor i denne periode strømme uforbrændte gasser med røgen ud af kedlen, idet der ikke er så høje temperaturer til stede i brændselslagets øverste del, at gasserne antændes.
Det er derfor nødvendigt at anvende såkaldtgasfattigt brændsel – koks og cinders – i sådanne kedler. Disse brændsler udvikler kun lidt gas.
I gennemforbrændingskedler kan gasholdige brændsler – kul, brunkul og træ ikke anvendes, da de under opvarmning udvikler store mængder brændbare gasser, som vil gå tabt med røgen ud i skorstenen og medføre sod-, røg- og lugtgener. Der kan yderligere forekomme eksplosionsagtige forpufninger i kedlen, sodbrand i
skorsten og forgiftningsfare ved utætte skorstene og kedler.
Efter 1. juni 2008 er det i henhold til både brændeovnsdirektivet og bygningsreglementet for småhuse og erhvervsbyggeri, forbudt at installerer gennemforbrændingskedler med henblik på fyring med kul og træ (gasholdige brændsler).
Hvis et oliefyr indgår i installationen, kan dette anvendes som reserve-spidslast. I dette tilfælde er det ikke nødvendigt at dimensionere kedlen til husets dimensionerede varmetab. Der opnås en mere optilmal drift, hvis kedlen underdimensioneres til f.eks. 75% af det dimensionerede varmetab.
Ved valg af stokeranlæg bør man ligeledes dimensionere ud fra ca. 75% af husets dimensionerede varmetab. Dette bør gøres for at sikre at stokeranlægget pausefyrer mindst muligt.
For at kunne beregne effektbehovet der er nødvendigt for at opvarme vand, kræves følgende parametre:
Eksempel: Vi ønsker at opvarme 2000 liter vand fra 40 til 90 grader:
Energibehov = (T * L) / 860 = (50 * 2000) / 860 = 116,3 kWh
Obs! Beregningen er en ideal situation uden hensyntagen til anlæggets virkningsgrad.
For at kunne beregne, hvor mange kilo biomasse der skal bruges for at opvarme vand, kræves følgende parametre:
Eksempel: Vi ønsker at opvarme 2000 liter vand fra 40 til 90 grader. Vi anvender træpiller til opvarmningen:
Biomasse = (T * L) / (860 * K * V) = (50 * 2000) / (860 * 4,92 * 0,88) = 26 kg.
Graddage er et mål for, hvor koldt det har været og hvor meget energi der bruges til rumopvarmning. Graddagetallet kan hjælpe forbrugerne med at sammenligne energiforbruget pr. måned med en normalmåned og pr. år med et normalår.
Energiforbrug til brugsvand indgår ikke, da det ikke er afhængigt af udetemperaturen.
Én graddag er et udtryk for en forskel på 1°C mellem den “indvendige” døgnmiddeltemperatur på 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets graddagetal udregnes derfor som forskellen mellem 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur.
Nedenfor ses et par eksempler på beregning af graddage:
-5°C udetemperatur giver 22 graddage.
+2°C udetemperatur giver 15 graddage.
> De enkelte døgns graddagetal summeres til uge-, måneds-, års- og sæsonværdier.
Fyringssæsonen påbegyndes om efteråret, når den udvendige døgnmiddeltemperatur kommer ned på 12°C og derunder i mindst 3 sammenhængende døgn og ophører om foråret når den når op på 10°C eller derover i mindst 3 sammenhængende døgn.
Hvis der efter fyringssæsonens start skulle blive mindst 3 døgn, hvor temperaturen når op på over 12°C ophører graddagetællingen, indtil temperaturerne atter går ned under 12°C, og om foråret, hvis temperaturen går ned under 10°C i mindst 3 døgn genoptages graddagetællingen.
Tryk på nedenstående link for at gå til Teknologisk Instituts hjemmeside og lære mere om graddage.
Mandag – Torsdag: Kl. 8.00 – 15.30
Fredag: Kl. 8.00 – 13.00
Lukket lørdag, søndag og helligdage samt evt. ferieperioder
Vi er ikke altid på kontoret.
Ring til os og lav en aftale.
© All Rights Reserved. Vi tager forbehold for trykfejl, udgåede modeller og reservedele.