Alcon ALHEAT

- Let at betjene

Kristian bruger Alcons halmfyr til at varme vandet til rengøring

I Skive passer Kristian Bro Jensen sine køer. Han har pt. 71 malkekøer. Han har før haft flere, men med de nye restriktioner på mælkeproduktionen samtidig med at køerne yder mere mælk, er antallet stille og roligt dalet ned på de 71 stykker som går i stalden.

Kristian Bro Jensens mælkeproduktion falder ved første øjekast måske lidt udenfor Alcons sædvanlige kunder, for han har ikke de store varmeudgifter i forbindelse med malkekøerne. De går i en åben stald, hvor der godt nok er tag på, men hvor man kun har bygget væggene halvt op, så der er masser og masser af frisk luft omkring køerne hele året rundt.

Men så alligevel. For i forbindelse med mælkeproduktionen anvender Kristian Bro Jensen både en mælkerobot samt en 300 liters køletank til opbevaring af mælken. Disse skal selvfølgelig renses med hyppige mellemrum, og renses godt. Her kommer Alcons halmfyr model 1220 BA, et af Alcons mindste udendørs halmfyr, virkelig til sin ret. For halmfyret opvarmer alt det varme vand, opvarmet til ca. 90 grader, der bruges til rengøring og rensning af både robotten og tanken, uden at bruge mandetimer. Det hele klares automatisk, og frigør dermed ekstra tid til Kristian Bro Jensen.

Han er også selvforsynende med halm, da han dyrker jorden, hvor halmen fortrinsvis bruges i fyret.

”Jeg fyrer ca. hver 4. dag, lidt afhængig af årstiden, men bruger ca. 170 miniballer om året. Det passer fint til mit forbrug af varme til min malkerobot og min køletank, og så bruger jeg samtidig varmen til at opvarme mit private hus”.

Han forsætter: ”Alcons halmfyr udnytter halmballen maksimalt – hele 87,5%, suverænt markedets bedste. Det gør selvfølgelig, at man ikke skal bruge så mange halmballer, og man ved, at når udnyttelsen er så høj, så tæller det også på CO2 -fronten”.

Kristian Bro Jensen er også glad for at halmfyret er brugervenligt. ”Selv om det altid er mig der skal fyre op, og ikke konen, så lærer man hurtigt at sætte pris på et halmfyr der er så let og enkelt at betjene, så man ikke behøver at sætte sig ind en hel masse manualer, knapper og dingenoter. Alcons halmfyr er ligetil og enkelt, og skulle man alligevel løbe ind i et eller andet irriterende problem med fyret, så løser Alcon det hurtigt. Så kan det simpelthen ikke blive mere enkelt”, slutter Kristian Bro Jensen.

Previous slide
Next slide